Her kan du designe dit plankebord med epoxy efter dine specifikke ønsker
Et epoxyplankebord kombinerer det bedste fra to verdener – en eksklusiv, håndlavet massiv træplade og de praktiske fordele, som epoxy tilbyder. Du får altså et æstetisk, smukt og praktisk spisebord på én og samme tid. Hos WoodenDay kan du designe et plankebord i epoxy efter dine ønsker, hvilket betyder, at du kan vælge, hvor mange planker bordet skal bestå af, og om du fx vil have epoxyen i en bestemt farve. Læs mere under bestillingsformularen.
Skab rammen om hyggelige stunder med et epoxyplankebord
Spisebordet er en essentiel del af hverdagen. Det er her, familien mødes om dagligdagens måltider, og her man inviterer til sammenkomster for venneflokken eller hele familien. Derfor er det vigtigt med et spisebord, der uden problemer kan rumme disse aktiviteter, og som samtidig er smukt at se på i rummet. Til det formål er epoxyplankebordene helt ideelle – de skaber et hyggeligt og varmt miljø, som skiller sig ud fra andre typer spiseborde.
Med et plankebord i epoxy fra WoodenDay får du et unikt produkt, som der kun findes ét eksemplar af – og det er dit. Det bliver håndlavet af vores dygtige snedkere, som værner om det gode håndværk for at levere så høj en kvalitet som muligt. Modsat vores plankeborde på mål, som er meget klassiske i deres udtryk, får du et nytænkende møbel ind i dit hjem, som forener et naturmateriale med et kemisk fremstillet bindingsmiddel. Det giver til sammen et unikt bord, som du ikke kan andet end at glædes over.
Design selv dit unikke epoxyplankebord
Hos WoodenDay ved vi, hvor vigtigt det er for mange mennesker at have indflydelse på de møbler, man fylder sit hjem med. Møblet skal tilpasses, så målene er helt rigtige, og det passer ind i den øvrige stil i hjemmet. Derfor har du hos os mulighed for at designe dit unikke træbord med epoxy efter dine ønsker.
Du kan vælge mellem
- Træsort: Eg, røget eg eller amerikansk valnød
- Form: Ensartede planker eller mere varierende i udtrykket
- Oliering: Der er mange muligheder – fx mørk eller natur
- Farve på epoxy: Den farve, du ønsker – enten metallisk, transparent eller almindelig
- Kanter: Renskåret eller naturkant
- Ben: Vi har mange muligheder – vælg fx X- eller trapezformede ben
Produktionen af dit unikke bord bliver holdt mellem få hænder. Den igangsættes først, når vi har modtaget din bestilling, og vi holder dig løbende opdateret omkring, hvor langt din ordre er. Vi brænder for at arbejde med træ, og vi elsker at tænke i nye baner, når vi skal produktudvikle. Derfor er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du har fået en idé til et særligt plankebord eller et andet træmøbel. I udgangspunktet kan alt lade sig gøre, og vi hjælper dig gerne med at føre din idé ud i livet.
Plankeborde med epoxy – hvorfor er de praktiske?
De seneste par år er efterspørgslen på epoxyborde steget markant. Selvom det er et relativt nyt produkt på markedet, er denne type borde blevet et populært alternativ til de klassiske plankeborde. Mange vælger et epoxybord, fordi de er vilde med, hvordan de ser ud, men der følger også en lang række praktiske fordele med bordet.
Slidstærk overflade
Epoxy er et klart, flydende materiale, som hærder enormt stærkt op. Det bruges som bindemiddel eller belægning på en lang række områder – blandt andet kan man bruge epoxy som et slidstærkt gulv, og det bliver endda også anvendt til at hæfte broelementer til hinanden. Epoxy (i form af epoxyresin) er også smart at bruge på plankeborde, da det giver bordet en ekstremt modstandsdygtig overflade eller fungerer som en stærk vedhæftning mellem to eller flere planker.
Minimering af spild
Træ er et levende materiale, og alt efter hvor, hvordan og hvor godt det er vokset, kan det se forskelligt ud fra træ til træ. Når vi hos WoodenDay udvælger planker til vores produkter, vælger vi som udgangspunkt dem, der er mest ensartede og homogene, medmindre du som kunde har et andet ønske. Der vil dog altid være dele af træet, som er mere ujævnt, har flere knaster og revner end andet. Disse dele kan man med fordel bruge til borde med epoxy. Træet er i lige så høj kvalitet som det, vi bruger til plankebordene, men det ser en smule anderledes ud. Det giver bordet en større variation, og man er samtidig med til at minimere spild af træ. Fx kan en planke have ujævne kanter eller være udstyret med store knasthuller og revner, som kan fyldes ud med epoxy for at gøre det brugbart igen.
Unikt udtryk
Et plankebord med epoxy giver mulighed for at designe et spisebord med et unikt udtryk. Til borde med to planker, der hæftes sammen af epoxy, er det et populært valg at farve epoxyen med en blå farve, så det ser ud som om, at der løber en flod gennem bordet. Disse borde kaldes af samme grund også for ’river tables’. Du kan dog vælge epoxyen i netop den farve, du ønsker, og som passer godt ind i dit hjem. Den kan endda spices op med metalliske og transparente farver. Derudover giver træets unikke struktur bordet karakter og personlighed i sig selv.
Sådan fremstiller vi vores plankeborde med epoxy
Epoxyresin skal håndteres korrekt for at skabe det pæneste og mest holdbare resultat. Da epoxy hærder enormt hårdt op, kan det være svært at rette op på en fejl, når først bordet er støbt. Derfor er det en god idé at overlade arbejdet til fagfolk – og det er vi hos WoodenDay.
Det første trin består af – i samråd med dig – at vælge det træ, der skal bruges til plankebordet. Derefter bygger vi en ramme rundt om bordet, der passer som fod i hose med bordets mål. Vi forer rammen med plastik og sprayer den med en belægning, så bordet er i stand til at slippe rammen, når det er færdighærdet. Derefter skal kanterne, der er i berøring med epoxyresinen, forberedes. Når det er gjort, begynder selve støbningen af bordet. Vi lægger træet på plads i rammen og blander eventuelt farve i epoxyen. Derefter hælder vi forsigtigt epoxyen i de aftalte områder og lader bordet hærde fuldstændig op. Til sidst frigør vi bordet fra rammen og sliber det, så overgangen mellem bord og epoxy udviskes. Hvis du ønsker det, kan vi give bordet en blank belægning som en afsluttende behandling.
Brug bestillingsformularen foroven til at bestille dit plankebord med epoxy tilpasset dine specifikke ønsker – eller kontakt os, hvis du har spørgsmål.